DTE Koncernen opkøber Dansk Eksport Emballage ApS

TIL MEDARBEJDERNE I DTE KONCERNEN

Det er med stor glæde at vi kan meddele, at vi har indgået aftale omkring køb af selskabet Dansk Eksport Emballage ApS (DEE) beliggende i Føvling tæt på Vejen.
DEE omsætter årligt for ca. 50 mio. DKK, og beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

DEE skal fremover være en afdeling under Dansk Træemballage A/S på lige vilkår med vores andre afdelinger i Danmark, med afdelingsnavnet DTE Føvling.
Alle medarbejdere fra DEE fortsætter i DTE regi, og vil fortsætte med at producere specialemballage som i dag. Handelsvarerne som DEE sælger i dag, vil fremadrettet blive leveret fra DTE afdelinger. Derudover har DEE en del pakkeopgaver for gode kunder, som skal fortsætte, og vi håber at vi sammen kan udbygge denne del af forretningen.

Vi håber i alle vil tage godt imod vores nye afdeling, og sammen hjælpe til med, at vi kan få udnyttet de mange synergier vores familieskab giver os. Vi skal løbende blive bedre og være omstillingsparate, for at klare de udfordringer vi møder. Hvis vi hele tiden sørger for dette, kan vi fastholde vores positive udvikling i indtjeningen, hvilket er den bedste sikkerhed for vores fælles fremtid.

Vi glæder os over at få Dansk Eksport Emballage ApS ind i DTE-familien.

Find orientering til medarbejderne i PDF-format her.

Eller lad os ringe dig op inden for 3 timer. Alternativt, find din lokale afdeling her.