DTE’s Persondatapolitik

Hos DTE er vi forpligtet til at beskytte integriteten og tilgængeligheden af personoplysninger fra vore kunder, leverandører, øvrige samarbejdspartnerne samt jobansøgere. Det er vigtigt for os at vore interessenter kan være trygge ved, at vi behandler personoplysninger sikkert og lovligt. Denne politik beskriver hvilke oplysninger vi indsamler og behandler samt beskriver dine rettigheder.

1) Hvem er ansvarlig for dine data.

Det er Dansk Træemballage A/S, cvr. nummer 1182 6687 der er ansvarlig for dine persondata og behandling af disse sker i henhold til gældende lovgivning. Hvis du har spørgsmål, ønsker oplysning om hvad vi har registreret og vil gøre dine rettigheder gældende jævnfør nedenfor om dine rettigheder kan du rette henvendelse til: Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup DK-5600 Fåborg Telefon: +45 62 68 13 23 E-mail: dte@dte.dk

2) Formål med registrering

Vi indsamler oplysningerne om kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere for at kunne opfylde indgåede aftaler samt levere og modtage varer og ydelser på en smidig, effektiv og sikker måde, samt udvikle vor forretning herunder indhente information om behov for vore produkter og services.
Formål med behandlingen Lovlig grund
  • Behandle og ekspedere indkomne ordre
  • Kontakte dig med besked om levering eller ændringer
Opfyldelse af aftale jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1 nr. b)
  • Kontakt vedr. målrettet information
  • Besvare forespørgsler
  • Identifikation af kundebehov
Interesseafvejning jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1 nr. f)
  • Udsendelse af nyhedsbreve
Vi indhenter samtykke jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1 nr. a)
  • Afgivelse af ordrer på varer/serviceydelser, indgåelse af kontrakter samt opfølgning og kontakt til interessenter
Opfyldelse af aftale jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1 nr. b)
I visse tilfælde behøver vi dit samtykke for at måtte behandle dine personoplysninger. I sådanne tilfælde giver vi dig besked herom og du vil have mulighed for at svare Ja eller nej til et samtykke. Har du givet samtykke kan du altid tilbagekalde dette.

3) Hvilke oplysninger behandler vi

Vi registrerer virksomhedens navn, adresse og kontaktoplysninger. Under kontaktoplysninger behandler vi almindelige personoplysninger herunder: Navn, stilling, telefonnumre og E-mail adresser på relevante kontaktpersoner i virksomheden.

4) Hvorfra får vi dine oplysninger

Vi får oplysninger når du retter henvendelse til os telefonisk, ved E-mail eller brev eller ved at du har udfyldt en kontaktformular på vore hjemmesider. Vore oplysninger kan også stamme fra oplysninger som din virksomhed har givet direkte til os eller vist på sin hjemmeside eller andre offentlige tilgængelige medier.

5) Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger

Vi gemmer dine oplysninger så længe det er nødvendigt for at opfylde det formål til hvilket de er indsamlet. Kontaktpersoner slettes hurtigst muligt efter at vi er blevet bekendt med at de ikke længere er ansat ved den pågældende virksomhed.

6) Hvem har adgang til dine oplysninger.

Vi påser at dine data kun er til rådighed for personer i vor organisation i forbindelse med at de udfører arbejde, hvor dine oplysninger er relevante. For at opfylde vore kontrakter om at levere varer og services og besvare spørgsmål, kan dine kontaktoplysninger gives til relevante samarbejdspartnere. Vi kan endvidere af offentlige myndigheder blive pålagt at udlevere dine kontaktoplysninger. Vi opbevarer dine oplysninger elektronisk på krypterede servere, og har taget organisatoriske og tekniske skridt til at dine oplysninger ikke kan tilgås af uvedkommende personer. Vi overdrager eller sælger ikke dine oplysninger til tredje part.

7) Ansøgninger til stillinger ved DTE

Vi modtager uopfordrede ansøgninger på e-mail til uopfordret-ansogning@dte.dk og opslåede stillinger på den i opslaget nævnte e-mail adresse. Din ansøgning vil blive opbevaret på vores interne mailserver. Vi skal anmode om at du ikke medsender materiale der indeholder personnummer eller følsomme personoplysninger som de er defineret i databeskyttelsesforordningen artikel 9. (oplysninger om race, religion, politisk tilhørsforhold, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, seksuel orientering og helbredsforhold) Du skal i alle tilfælde – i din ansøgning – give samtykke til at vi behandler din ansøgning. Uopfordrede ansøgninger bliver slettet 6 måneder efter at de er modtaget. Ansøgninger efter opslag slettes 6 måneder efter ansøgningsfristens udløb.

8) Nethandel i en af vore netbutikker

Hvis du handler i en af vore netbutikker www.stampemollen.dk eller www.savmoellen.dk finder du under handelsbetingelser information om hvilke personoplysninger vi registrerer og behandler.

9) Information om cookie politik på vore hjemmesider

På vore hjemmesider www.dte.dk, www.stampemollen.dk og www.savmoellen.dk finder du information om hvordan vi anvender cookies og link til hvordan du fjerner disse.

10) Generel politik om videregivelse af personoplysninger

I det omfang vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores ydelser bedst muligt kan persondata videregives. Disse eksterne leverandører er data behandlere og behandler i visse tilfælde personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores data behandlere behandler kun personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til data behandlere. Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand. Vi har vores hjemmesider og netbutikker hostede ligesom vi anvender eksternt betalingssystem i vore netbutikker. Disse eksterne services fungerer som vores data behandlere. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmesider / til vore netbutikker vil bliver opbevaret krypteret eller med anden adgangsbeskyttelse. Vi har indgået databehandleraftaler med vores data behandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

11) Dine Rettigheder

a) Du har ret til at se de personoplysninger, den dataansvarlige behandler om dig, og få en række oplysninger om behandlingen. b) Du har ret til at få urigtige/forkerte personoplysninger om dig rettet. c) Du har som udgangspunkt ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt d) Du har ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser er opfyldt e) Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne overføres til en anden dataansvarlig f) Du har ret til at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger g) Du har ret til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse udelukkende baseret på automatisk behandling, herunder profilering Hvis du vil gøre din ret gældende overfor for os er du velkommen til at rette henvendelse til Dansk Træemballage A/S, med kontaktoplysninger som nævnt ovenfor under punkt 1 – Hvem er ansvarlig for dine data. Du har også ret til at indgive klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. 1300 København K, telefon 33 19 32 00 mail: dt@datatilsynet.dk, Klage vejledning findes på Tilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk Denne persondatapolitik er senest opdateret 24-04-2019
Eller lad os ringe dig op inden for 3 timer. Alternativt, find din lokale afdeling her.