DTE Koncernen opkøber Dansk Eksport Emballage ApS

TIL MEDARBEJDERNE I DTE KONCERNEN

Det er med stor glæde at vi kan meddele, at vi har indgået aftale omkring køb af selskabet Dansk Eksport Emballage ApS (DEE) beliggende i Føvling tæt på Vejen.
DEE omsætter årligt for ca. 50 mio. DKK, og beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

DEE skal fremover være en afdeling under Dansk Træemballage A/S på lige vilkår med vores andre afdelinger i Danmark, med afdelingsnavnet DTE Føvling.
Alle medarbejdere fra DEE fortsætter i DTE regi, og vil fortsætte med at producere specialemballage som i dag. Handelsvarerne som DEE sælger i dag, vil fremadrettet blive leveret fra DTE afdelinger. Derudover har DEE en del pakkeopgaver for gode kunder, som skal fortsætte, og vi håber at vi sammen kan udbygge denne del af forretningen.

Vi håber i alle vil tage godt imod vores nye afdeling, og sammen hjælpe til med, at vi kan få udnyttet de mange synergier vores familieskab giver os. Vi skal løbende blive bedre og være omstillingsparate, for at klare de udfordringer vi møder. Hvis vi hele tiden sørger for dette, kan vi fastholde vores positive udvikling i indtjeningen, hvilket er den bedste sikkerhed for vores fælles fremtid.

Vi glæder os over at få Dansk Eksport Emballage ApS ind i DTE-familien.

Find orientering til medarbejderne i PDF-format her.

DTE Koncernen opkøber Glomma Pall AS i Norge

Det er en stor glæde at Dansk Træemballage A/S, DTE informerer om, at vi her efter sommerferien, har fået afsluttet aftale om køb af Glomma Pall AS beliggende i Frederiksstad tæt på grænsen til Sverige. Glomma Pall omsætter årligt for lidt under 100 mio. NOK, og beskæftiger ca. 30 medarbejdere.

DTE Koncernen er Nordens største træemballageindustri og beskæftiger ca. 550 medarbejdere og har en årsomsætning på 1,3 mia. DKK. DTE har 6 produktionssteder i Danmark, samt et savværk, 6 produktionssteder i Norge, 2 produktionssteder i Sverige og et handelsselskab i Tyskland.

Vi håber, at alle medarbejdere i Glomma Pall, vil opleve ejerskiftet positivt og tage godt imod os. Virksomheden vil fortsætte som et selvstændigt selskab på lige fod med andre DTE ejede selskaber og ledelsen vil forblive uændret. Vi skal i fællesskab udnytte de muligheder, som en stor koncern har, for at få så meget synergi ud af familieskabet som muligt. Ved fælles hjælp skaber vi resultater og samtidig vil vi alle lære noget af hinanden ved det nye samarbejde.

Læs mere om opkøbet i Orientering til medarbejderne.

Klimaregnskab 2022

Vi har over en årrække haft et stort fokus på bæredygtighed og har et ønske om at gå forrest i branchen indenfor rammerne af mennesker, miljø og økonomi. Vi har en systematisk tilgang til miljøarbejdet og har bl.a. senest fået udarbejdet miljøvaredeklarationer (EPD) på en del af vores produktportefølje.

Vi har i tråd med dette, besluttet at udarbejde klimaregnskaber for at understøtte vores systematiske tilgang til klimaarbejdet og undersøge, hvilke aktiviteter der bidrager til den største klimapåvirkning.

Med denne tilgang vil det være muligt at få en forståelse af hvilke aktiviteter i DTE, der driver effekterne på klimaet. Denne viden vil efterfølgende kunne danne grundlag for, hvor det vil være mest fordelagtigt at igangsætte initiativer for at opnå størst mulig klimamæssig effekt.

Klimaregnskabet er således en del af virksomhedens praksis for at vise ansvarlighed, være gennemsigtig og leve op til stigende forventninger om at virksomhedens påvirkning af omverden dokumenteres.

Læs det fulde klimaregnskab for 2022 her.

DTE Koncernen opkøber Industripaller AS i Norge

Det er en stor glæde at Dansk Træemballage A/S, DTE efter en kort forhandlingsproces er blevet enige med ejeren af Industripaller AS om at overtage ejerskabet af selskabet.

DTE Koncernen er Nordens største træemballageindustri og beskæftiger ca. 550 medarbejdere og har en årsomsætning på 1,3 mia. d.kr. DTE har 6 produktionssteder i Danmark, 4 produktionssteder i Norge, 2 produktionssteder i Sverige og et handelsselskab i Tyskland.

Vi håber at alle medarbejdere i Industripaller vil opleve ejerskiftet positivt og tage godt imod os. Virksomheden vil fortsætte som et selvstændigt selskab på lige fod med AVEN Holmestrand og Røyrås, og ledelsen vil forblive uændret. Vi skal i fællesskab udnytte de muligheder, som en stor koncern har, for at få så meget synergi ud af familieskabet som muligt. Ved fælles hjælp skaber vi resultater og samtidig vil vi alle lære noget af hinanden ved det nye samarbejde.

Læs mere om opkøbet i orientering til medarbejderne.

Dansk Træemballage A/S overtager Røyrås Treindustri AS

Det er med stor glæde at vi kan informere om at Røyrås Treindustri AS, i Norge er blevet overtaget af DANSK TRÆEMBALLAGE A/S – DTE.

Røyrås Treindustri AS vil fortsat blive drevet som en selvstændig virksomhed, med uændret direktion og ledelse.

DTE er Nordens førende træemballageproducent, beskæftiger 500 medarbejdere og omsætter årligt for DKK 1,3 mia.

I DTE glæder vi os meget over at det er lykkedes at få en veldrevet virksomhed som Røyrås Treindustri med i DTE-koncernen. Vi glæder os meget til det nye samarbejde og vi håber at det bliver til gavn for DTE koncernen og dermed også vore samarbejdspartnere.

Kirk Kapital overtager 40 pct. af Dansk Træemballage

Kirk Kapital har købt 40 pct. af Dansk Træemballage A/S (”DTE”), som er den førende producent af træemballageløsninger i Skandinavien.
Dansk Træemballage udvikler og fremstiller træemballageløsninger til ca. 1.500 kunder i Danmark, Sverige, Norge og udvalgte eksportmarkeder. Selskabet bearbejder årligt mere end 150.000 kubikmeter opskåret træ og mere end 350.000 kubikmeter råtræ på 11 produktionssteder i Skandinavien. Det gør Dansk Træemballage til den ledende markedsaktør i Skandinavien – en position som er etableret igennem en kombination af organisk udvikling og en række opkøb. Download den fulde pressemeddelelse (PDF) for yderligere information.

FEFPEB Pressemeddelelse

FEFPEB opfordrer til anerkendelsen af træpaller og træ emballage som værende væsentlig efter Covid-19.
Træpaller: 13 gange højere antibakteriel aktivitet end plast. Download den fulde pressemeddelelse (PDF) for yderligere information.

Vedrørende eksport til USA

Vi gør jer opmærksom på, at US customs and border control pr. 01-11-2017 har udstedt ny retningslinjer for import af træemballage. ISPM CSMS #17-000612. Denne vedlægges.
Vore træemballage er behørigt behandlede, som foreskrevet i bekendtgørelsen og tillige ISPM 15 stemplede. Stemplet kan erfaringsmæssigt over tid forsvinde eller blive ulæseligt. Manglende stempel kan nu give meget høje bøder.

Vi skal derfor opfordre jer til at være særligt opmærksomme på, at paller og kasser beregnet til USA er synligt og korrekt stemplede på to sider, og skulle det ikke være tilfældet på nye produkter, udbedrer vi gerne og uden beregning. Herudover påtager vi os intet ansvar.

US Customs

Har I spørgsmål til dette, står vi selvfølgelig til rådighed.

Med venlig hilsen
Dansk Træemballage A/S

Eller lad os ringe dig op inden for 3 timer. Alternativt, find din lokale afdeling her.