Fra lokale savværker til
Skandinaviens største producent af træemballage.
Ligesom træerne har Dansk Træemballage
været solidt plantet i den danske muld i mange år
Siden 1915 har vi udviklet os og vokset fra at være små savværker i Danmark til at blive Skandinaviens største specialist inden for træemballage.
Vi har kaldt os Dansk Træemballage A/S siden 1989, da Haastrup Træemballage på Fyn fusionerede med Ribe Emballage, men i virkeligheden går vores historie meget længere tilbage. Savværket i Haastrup blev grundlagt i 1915, mens Ribe Emballage har sin oprindelse i det hedengangne Ribe Stampemølle. Ifølge optegnelserne blev Stampemøllen i Ribe opført i 1581 – på den tid, hvor Tycho Brahe grundlagde den moderne astronomi. I dag er vi 600 medarbejdere med 17 produktionsfaciliteter fordelt i Danmark, Norge og Sverige.
