DTE Koncernen opkøber Glomma Pall AS i Norge

Det er en stor glæde at Dansk Træemballage A/S, DTE informerer om, at vi her efter sommerferien, har fået afsluttet aftale om køb af Glomma Pall AS beliggende i Frederiksstad tæt på grænsen til Sverige. Glomma Pall omsætter årligt for lidt under 100 mio. NOK, og beskæftiger ca. 30 medarbejdere.

DTE Koncernen er Nordens største træemballageindustri og beskæftiger ca. 550 medarbejdere og har en årsomsætning på 1,3 mia. DKK. DTE har 6 produktionssteder i Danmark, samt et savværk, 6 produktionssteder i Norge, 2 produktionssteder i Sverige og et handelsselskab i Tyskland.

Vi håber, at alle medarbejdere i Glomma Pall, vil opleve ejerskiftet positivt og tage godt imod os. Virksomheden vil fortsætte som et selvstændigt selskab på lige fod med andre DTE ejede selskaber og ledelsen vil forblive uændret. Vi skal i fællesskab udnytte de muligheder, som en stor koncern har, for at få så meget synergi ud af familieskabet som muligt. Ved fælles hjælp skaber vi resultater og samtidig vil vi alle lære noget af hinanden ved det nye samarbejde.

Læs mere om opkøbet i Orientering til medarbejderne.

Eller lad os ringe dig op inden for 3 timer. Alternativt, find din lokale afdeling her.