Vi har over en årrække haft et stort fokus på bæredygtighed og har et ønske om at gå forrest i branchen indenfor rammerne af mennesker, miljø og økonomi. Vi har en systematisk tilgang til miljøarbejdet og har bl.a. senest fået udarbejdet miljøvaredeklarationer (EPD) på en del af vores produktportefølje.
Vi har i tråd med dette, besluttet at udarbejde klimaregnskaber for at understøtte vores systematiske tilgang til klimaarbejdet og undersøge, hvilke aktiviteter der bidrager til den største klimapåvirkning.
Med denne tilgang vil det være muligt at få en forståelse af hvilke aktiviteter i DTE, der driver effekterne på klimaet. Denne viden vil efterfølgende kunne danne grundlag for, hvor det vil være mest fordelagtigt at igangsætte initiativer for at opnå størst mulig klimamæssig effekt.
Klimaregnskabet er således en del af virksomhedens praksis for at vise ansvarlighed, være gennemsigtig og leve op til stigende forventninger om at virksomhedens påvirkning af omverden dokumenteres.